Hvad gør du med de 98%, som ikke konverterede i første hug?

Det ville være ideelt, hvis kunderne altid foretog et køb ved første besøg på din virksomheds website. Desværre er det ikke altid sådan, det fungerer. Det er her markedsføringsrebskabet retmarketing, også kendt som retargeting, kommer ind i billedet.

For de fleste websites konverterer kun 2% af webtrafikken ved første besøg. Remarketing er et værktøj designet til at hjælpe virksomheder med at nå 98% af brugerne, der ikke konvertere i første hug.

 

Hvad er remarketing?

Remarketing hjælper med at opmærksomgøre potentielle kunder på dit brand, når de forlader dit website. Det giver dig mulighed for at minde dine kunder om dine produkter eller tjenester, når de forlader dit website uden at konvertere.

Det endelige mål med remarketing kampagnen er at overbevise kunden om at vende tilbage til dit webiste og konvertere. Dette opnår du ved at målrette mod tidligere besøgende kunder med specifikke annoncer.

Når du optimerer dine kampagner på baggrund af de data, du har indsamlet om potentielle kunder, lukker du op for muligheden, der ligger i at overbevise tøvende besøgende om at give din virksomhed endnu en chance.

 

Hvordan fungerer remarketing?

Du har sandsynligvis oplevet remarketing på egen krop tideligere, mens du har surfet på nettet. Hvis du besøger et website og kigger på et produkt eller en tjeneste og derefter bemærker, at reklamer for dette begynder at følge dig rundt på internettet på andre websites, er det remarketing.

Remarketing-kampagner bruger oplysninger om brugere der har besøgt dit website eller interageret med dine annoncer. Disse data kan bruges til at kreere relevante annoncer for netop disse brugere.

Remarketing fungerer med apps og søgning samt bannerannoncer på websites. Efter besøgende forlader dit website, vil de begynde at se dine annoncer, mens de læser artikler, hører musik og surfer på nettet.

Relevante og personaliserede remarketing-annoncer til brugere, der har interageret med dit brand og din virksomhed, hjælper til at øge brandbevidstheden og øger konverteringsraten.

 

Fordele ved remarketing

I disse dage er det meget usandsynligt, at en besøgende af et website vil konvertere, i løbet af første interaktion med en virksomhed. Virksomheder skal arbejde hårdere for at sikre, at forbrugerne vælger dem over deres konkurrenter.

De tre vigtigste fordele ved remarketing er:

  • Målrette besøgende, der tidligere har vist interesse: Du målretter mod en gruppe mennesker, der allerede har angivet, at de er interesserede i dit brand ved blot at besøge dit website. Det er en smart og effektiv måde at konvertere en allerede interesseret bruger på. Den indsats det vil tage at vinde disse brugere, er meget mindre end en, der aldrig har besøgt dit website før.
  • Vedligeholde Brand-awareness: I stedet for at vente på at potentielle kunder vender tilbage til dit website, giver remarketing-kampagner dig muligheden for at gå til kunden og vedligeholde brand-awareness. Ved at kreere kampagner på baggrund af brand-awareness der tideligere er opbygget, kan du opmærksomgøre tideligere besøgende brugere på din virksomhed, så brugeren ikke får mulighed for at glemme dig.
  • Automatisering: Ved at automatisere remarketing-annoncer kan du få flere tilmeldinger og genskabe salg, alt imens de øvrige kampagner kører i baggrunden. Dette frigør tid, til at fokusere på andre vigtige markedsføringsmål, mens annoncerne i mellemtiden øger salg og konverteringer.

Hver gang din kunde ser din remarketing annoncer, får dit brand mere anerkendelse. Remarketing kampagner resulterer oftest i højere klikfrekvenser og øgede konverteringer.

 

Benyttelse af remarketing kampagner

Remarketing kampagner er et godt sted at starte din marketingstrategi. De giver mulighed for at opbygge din brandbevidsthed, når dine kunder bevæger sig på tværs af kanaler og websteder.

Da besøgende allerede har udtrykt interesse for dit brand, vil der ofte findes bedre muligheder og resultater af netop disse annoncer, fremfor almindelige kampagner til kunder der måske ikke kender dit brand på forhånd.

Remarketing er et kraftfuldt branding- og konverteringsoptimeringsværktøj, men det fungerer bedst hvis det er en del af en større digital strategi. Strategier, der involverer indholdsmarkedsføring og målrettet visning, er gode til at skabe trafik, men de hjælper ikke med konverteringsoptimering.

Omvendt kan remarketing hjælpe med at øge antallet af konverteringer, men det kan ikke føre flere nye folk til dit website. Din bedste chance for succes er at bruge et eller flere redskaber til, at skabe trafik og remarketing for at få mest muligt ud af denne trafik.

 

Har du brug for hjælp til remarketing?

Zangenberg & Partners tilbyder rådgivning til remarketing – opsætning, tilpasning og optimering. Ring til os på 7020 4838 eller send os en mail for at høre mere!