Marketing i den komplekse verden

 

Lige meget hvor rutineret du er i arbejdet med marketing, kan du ikke komme udenom det fact, at dit job er at skabe mere marketing i en verden, hvor folk ville ønske, at der var mindre af det. 

For at kunne nå igennem støjen og ramme dit ønskede publikum, med budskaber de faktisk har en interesse i, er det vigtigt at adoptere nye strategier og fremgangsmåder.

Kommunikationsindsatser vil kun blive sværere med tiden, når man kigger på den unge generation, der dagligt bliver eksponeret for indhold på sociale medier.

Det er naturligt for denne generation at blive eksponeret for adskillige budskaber, og det vil derfor kun blive mere komplekst at kommunikere med denne målgruppe i fremtiden.

Så hvordan kan vi forberede os på dette?

Skab banebrydende koncepter

Dit publikum består af mennesker, hvilket betyder, at du skal finde ud af, hvad der resonerer med dem på et dybere menneskeligt niveau.

Eksperter mener, at det at skabe banebrydende koncepter med et højt niveau af kreativitet vil være et af de områder, hvor de succesfulde marketingfolk vil adskille sig fra de almindelige.

At skabe marketing, hvor formålet kun er brand awareness, vil snart blive skubbet i baggrunden af de marketingindsatser, som samtidig formår at frembringe en dybere følelse hos publikummet.

Hvad er følelsesladet marketing

Med følelsesladet marketing frembringes en følelse hos publikum som gør, at de i højere grad er i stand til at identificere sig med et produkt eller en ydelse og derfor også mere tilbøjelige til at foretage et køb.

De fleste mennesker forestiller sig, at deres handlinger er rationelle og velovervejede, men i virkeligheden er vores følelser drivkraften for vores valg og adfærd, hvorfor kommunikation målrettet mod de menneskelige følelser er relevante i marketingindsatser.

Øjeblikkelige og forventede følelser er de to følelser, som har en indvirkning på vores adfærd. De øjeblikkelige følelser er ofte mere intense end de forventede, og er de følelser, som vi oplever, når vi foretager en handling, hvorfor de også ofte har en stor indflydelse på vores endelige beslutning.

De forventede følelser er ikke følelser, vi direkte har oplevet, men er forventningen til, hvordan man vil føle efter en handling. Tanken om den fortjeneste eller det tab man kan forvente efter en handling, har derfor også en indvirkning på selve handlingen.

I et marketingperspektiv er det de forventede følelser, der fanger marketingfolks interesse. Forventningen kan nemlig føre til customer engagement, hvilket samtidig betyder, at marketingfolk har mere tid til at påvirke folks tanker og følelser til et køb i fremtiden.

Hvordan skaber du følelsesladet marketing?

Den mest oplagte måde at implementere følelser i din marketing er ved at skabe en direkte association mellem dit brand og en af de seks grundlæggende menneskelige følelser (glæde, afsky, frygt, overraskelse, sorg og vrede)

Ved at lave følelsesladet marketing kan du herigennem skabe en forventning til, hvilken følelse forbrugeren vil opnå ved at købe dit produkt eller ydelse.

Her er det vigtigt at stille skarpt på, hvilken følelse der passer ind i den konkrete kontekst og samtidig også passer til dit produkt eller ydelse.

Resultatet af en marketingindsats, som eksempelvis appellerer til glædesfølelsen, kan være, at forbrugeren føler sig mere connected til dit brand og dermed også mere tilbøjelig til at vælge lige netop din ydelse eller dit produkt fremfor et andet.

Du kan også lave følelsesladet marketing ved at lave indsatser med det formål, at få dine kunder til at føle sig involveret. Et eksempel på dette er Coca Cola, som i den grad lykkedes med deres share-a-coke kampagne, hvor de erstattede logoet med de mest hyppigt brugte navne.

På denne måde skabte Coca Cola en kampagne, hvor de formåede at involvere deres kunder, og opfordre dem til at dele en cola med en de holder af.

At være i stand til at skabe en dybere relation mellem brand og forbruger vil som nævnt kun blive vigtigere og vigtigere. 

Brug for hjælp til udviklingen af din marketingstrategi?

Vi, hos Zangenberg og Partners, holder os altid orienteret om nye marketingtendenser, og kan hjælpe dig med at udvikle samt optimere din marketingstrategi. Vi er eksperter indenfor digital marketing og har mere end 20 års erfaring. Ring til os på 7020 4838 eller send os en mail for at høre mere!

Skriv til Nicolas

Har du brug for et tilbud? Vil du lære os bedre at kende? Udfyld formularen og bliv ringet op!






  • Luk menu ✘