Billedoptimering

Hvad er billedoptimering?

Billedoptimering er arbejdet med at gøre billederne på en hjemmeside så små, hurtige og forståelige som muligt. Det omfatter filstørrelse, format, dimensioner, filnavne og alt-tekster. Formålet er hurtigere sider, bedre tilgængelighed og større synlighed i Google, både i de almindelige resultater og i billedsøgningen.

Hvorfor er billedoptimering vigtigt?

Billeder er ofte den største del af det, en side skal hente. Store billeder gør siden langsom, og langsomme sider får folk til at forlade dem, især på mobilen.

Billederne påvirker også, hvordan Google forstår siden. Søgemaskinen kan ikke se et billede på samme måde som et menneske. Den bruger filnavnet, alt-teksten og teksten omkring billedet til at forstå, hvad det viser.

Endelig handler det om tilgængelighed. Folk, der bruger skærmlæser, får alt-teksten læst op. Uden den mister de information, som andre får fra billedet.

Hvad er en alt-tekst?

En alt-tekst er en kort beskrivelse af et billede, som står i koden. Den bliver vist, hvis billedet ikke kan indlæses, og den bliver læst op af skærmlæsere.

Google bruger også alt-teksten til at forstå billedet. Det hjælper billedet med at blive fundet i billedsøgningen og giver ekstra sammenhæng til siden.

Hvordan skriver man en god alt-tekst?

Beskriv det, billedet viser, så kort og præcist som muligt. Tænk på, hvad en person ville have brug for at vide, hvis de ikke kunne se det.

• Vær konkret. "Tre medarbejdere ved et whiteboard med en procesplan" siger mere end "møde".
• Hold den kort. En sætning er som regel nok.
• Brug kun søgeord, hvis de naturligt beskriver billedet.
• Skriv ikke "billede af". Skærmlæseren fortæller allerede, at det er et billede.
• Tilpas teksten til formålet med billedet på netop den side.

Google skriver selv i sin vejledning, at alt-tekster fyldt med søgeord giver en dårlig oplevelse og kan blive opfattet som spam.

Hvad er forskellen på alt-tekst, billedtekst og title?

De tre bliver ofte blandet sammen:

• Alt-tekst: Står i koden og ses normalt ikke. Den læses op af skærmlæsere og bruges af søgemaskiner.
• Billedtekst: Den synlige tekst under billedet. Den er for alle læsere og kan forklare eller uddybe billedet.
• Title-attribut: En tekst, der kan vises, når musen holdes over billedet. Den har meget lille betydning for både SEO og tilgængelighed.

Alt-teksten er den vigtigste af de tre. Billedteksten er et godt supplement, når billedet har brug for en forklaring. Lad være med at kopiere den samme tekst ind alle tre steder.

Hvordan tjekker man, om billederne har alt-tekst?

Den hurtigste måde er et crawlerværktøj, der gennemgår hele hjemmesiden og viser alle billeder uden alt-tekst. Mange SEO-platforme har den funktion.

På en enkelt side kan I højreklikke på billedet og vælge at inspicere det i browseren. Så kan I se, om der står en alt-tekst i koden. Der findes også gratis browserudvidelser, der viser alt-tekster direkte på siden.

Start med de vigtigste sider, fx forsiden, ydelsessiderne og de mest besøgte artikler. Ret dem først, og tag resten bagefter.

Kan man bruge AI til at skrive alt-tekster?

Ja, og det kan spare meget tid, især på hjemmesider med mange billeder. AI kan beskrive, hvad et billede viser, ret præcist.

AI kender dog ikke altid formålet med billedet på netop jeres side. Den ved fx ikke, hvem personerne er, eller hvorfor diagrammet er vigtigt for teksten. Brug derfor AI til et første udkast, og ret teksten til, så den passer til sammenhængen.

Skal man bruge alt-tekst på sociale medier?

Ja. LinkedIn og de fleste andre sociale medier giver mulighed for at tilføje en alternativ tekst, når man uploader et billede. Det gør opslaget tilgængeligt for flere.

Det tager kun få sekunder og viser, at virksomheden tager tilgængelighed alvorligt. Gør det til en fast del af den måde, I udgiver opslag på.

Er der lovkrav om tilgængelige billeder?

Offentlige myndigheder i Danmark har i flere år skullet leve op til krav om webtilgængelighed. Med EU's tilgængelighedsdirektiv er der også kommet krav til visse private virksomheder, fx inden for e-handel og bankydelser.

Om kravene gælder jer, afhænger af branche og størrelse. Uanset om de gør, er alt-tekster en af de enkleste måder at gøre hjemmesiden tilgængelig på. Er I i tvivl om jeres forpligtelser, så søg rådgivning.

Skal alle billeder have en alt-tekst?

Billeder, der giver information, skal have en beskrivende alt-tekst. Det gælder fx produktbilleder, diagrammer og billeder af personer, som teksten handler om.

Rent dekorative billeder, som baggrunde og pynt, kan have en tom alt-tekst. Så springer skærmlæseren dem over i stedet for at læse noget uden betydning op.

Billeder med tekst i, fx en grafik med et citat, skal have teksten med i alt-teksten. Ellers går indholdet tabt for dem, der ikke kan se det.

Funktionelle billeder, som et ikon der fungerer som knap, skal beskrive handlingen. Fx "Søg" eller "Download rapport" i stedet for "forstørrelsesglas".

Hvilket billedformat skal man bruge?

Google understøtter de mest almindelige formater, herunder JPEG, PNG, GIF, WebP, SVG og AVIF.

• JPEG: Godt til fotos. Små filer med god kvalitet.
• PNG: Godt til grafik med skarpe kanter eller gennemsigtig baggrund. Filerne bliver ofte store.
• WebP og AVIF: Moderne formater, der giver mindre filer end JPEG og PNG ved samme kvalitet.
• SVG: Vektorgrafik til logoer og ikoner. Skarp i alle størrelser og meget lille.

For de fleste hjemmesider er WebP et godt standardvalg til fotos og grafik. Mange systemer kan automatisk lave WebP-versioner af de billeder, I uploader.

Hvor store må billederne være?

Der findes ingen fast grænse. Et billede bør dog aldrig være større end den plads, det vises i. Et billede, der vises 800 pixels bredt, skal ikke uploades i 4000 pixels.

Komprimér billederne, før de kommer på siden. Det reducerer filstørrelsen, ofte uden at forskellen kan ses. Der findes gratis værktøjer til det, og mange systemer gør det automatisk.

Brug gerne responsive billeder, hvor browseren selv vælger den størrelse, der passer til skærmen. Google anbefaler, at man i så fald altid har en almindelig billedkilde med som reserve.

Hvorfor betyder filnavnet noget?

Filnavnet er et lille signal til Google om, hvad billedet viser. "IMG_4821.jpg" siger ingenting, mens "marketingplan-skabelon-b2b.jpg" fortæller noget konkret.

Brug korte, beskrivende navne med bindestreg mellem ordene. Undgå æ, ø og å, da de kan give problemer i nogle systemer. Omdøb billedet, før I uploader det. Det er besværligt at ændre bagefter.

Hvad er lazy loading?

Lazy loading betyder, at billeder længere nede på siden først bliver hentet, når den besøgende scroller tæt på dem. Det gør den første indlæsning hurtigere.

De fleste moderne systemer, herunder WordPress, bruger lazy loading som standard. Billeder øverst på siden, som det store billede i toppen, bør dog indlæses med det samme. Ellers kan siden føles langsommere.

Hvordan hænger billeder sammen med sidens hastighed?

Google måler brugeroplevelsen med en række målinger. En af dem handler om, hvor hurtigt det største element øverst på siden bliver vist. Det er ofte et billede.

Et stort, ukomprimeret billede i toppen kan derfor alene gøre siden langsom. Test jeres vigtigste sider i PageSpeed Insights. Værktøjet viser, hvilke billeder der bremser, og hvor meget der kan spares.

Angiv også billedets bredde og højde i koden. Så ved browseren, hvor meget plads billedet skal have, og indholdet hopper ikke rundt, mens siden indlæses. Læs mere om hastighed i opslaget om hastighedsoptimering.

Hvordan bliver billeder fundet i Google?

Google finder billeder via billedkilden i almindelige billedelementer i koden. Billeder, der kun er lagt ind som baggrund via CSS, bliver ifølge Google ikke indekseret.

Placér billedet tæt på den tekst, det handler om. Google bruger sammenhængen til at forstå billedet. En god billedtekst under billedet hjælper både læseren og søgemaskinen.

Har I mange billeder, der er vigtige for jer, kan et billedsitemap hjælpe Google med at finde dem. Det kan være en del af jeres XML-sitemap.

Kan billeder give trafik fra Google Billeder?

Ja, især inden for emner, hvor folk leder efter noget visuelt. Det kan være produkter, design, diagrammer, skabeloner eller infografikker.

For mange B2B-virksomheder er trafikken fra billedsøgning lille. Et godt diagram, der forklarer en model eller en proces, kan dog blive fundet og delt, og det kan give både besøg og links.

I Search Console kan I se, hvor mange visninger og klik jeres billeder får i Google Billeder, ved at vælge søgetypen billede i rapporten om effektivitet.

Hvordan laver man gode diagrammer og illustrationer?

Et godt diagram forklarer én ting tydeligt. Brug få farver, læsbar tekst og en klar overskrift.

Gem diagrammer i et format, der holder skarpheden, fx SVG eller en tilstrækkeligt stor PNG eller WebP. Skriv de vigtigste pointer fra diagrammet i alt-teksten eller i teksten ved siden af, så informationen også findes som tekst.

Er stockbilleder et problem?

Stockbilleder er ikke et problem for Google i sig selv. De giver dog sjældent nogen værdi for læseren, og det samme billede findes ofte på hundredvis af andre sider.

Egne billeder af jeres medarbejdere, kontor, produkter og arbejde gør siden mere troværdig. De viser, at der er rigtige mennesker bag, og de bliver lettere husket.

Brug stockbilleder med omtanke, og tjek altid rettighederne. Et billede fundet via en søgning må ikke bare bruges.

Må man bruge billeder, man finder på nettet?

Som udgangspunkt nej. Billeder er beskyttet af ophavsret, også selv om de kan findes frit via en søgning. Brug af et billede uden tilladelse kan føre til krav om betaling.

Brug egne billeder, billeder fra en billedbank med en licens, der dækker jeres brug, eller billeder, hvor I har fået skriftlig tilladelse.

Gem dokumentationen, så I kan vise den, hvis der kommer spørgsmål. Husk også, at personer på billeder som regel skal give samtykke, før billedet bruges i markedsføring.

Hvem skal have ansvaret for billederne?

I mange virksomheder uploader flere personer billeder til hjemmesiden. Uden faste regler ender det med store filer og manglende alt-tekster.

Giv én person ansvaret for at holde styr på mediebiblioteket, og lav en kort vejledning til alle, der lægger indhold op. Så bliver billedoptimering en vane frem for en opgave, der skal ryddes op i bagefter.

Hvad betyder billeder for AI-søgning?

AI-tjenester bliver bedre til at forstå billeder, og nogle søgninger besvares med billeder i svaret. Den samme grundregel gælder dog: Jo tydeligere billedet er beskrevet med filnavn, alt-tekst og tekst omkring, jo lettere er det at forstå og bruge.

Diagrammer og illustrationer, der forklarer noget, har ekstra værdi. Sørg for, at den vigtigste information også står i teksten, så den kan læses og citeres.

Hvordan optimerer man billeder i WordPress?

WordPress laver automatisk flere størrelser af hvert billede og bruger responsive billeder og lazy loading som standard. Alt-teksten skrives i mediebiblioteket eller direkte i editoren.

Et plugin til komprimering kan gøre billederne mindre og lave WebP-versioner automatisk. Vælg ét, og test hastigheden før og efter.

Gå gerne mediebiblioteket igennem en gang imellem. Mange hjemmesider har hundredvis af billeder uden alt-tekst og med kryptiske filnavne fra telefonen.

Hvordan optimerer man billeder til mobilen?

De fleste besøg sker i dag på mobilen, ofte på en langsommere forbindelse end på kontoret. Derfor betyder billedernes størrelse endnu mere her.

Sørg for, at mobilen får en mindre version af billedet. Det sker automatisk med responsive billeder. Tjek også, at billederne giver mening på en lille skærm. Et bredt billede med små detaljer eller tekst kan blive ulæseligt.

Test jeres vigtigste sider på en rigtig telefon. Det afslører ofte problemer, som ikke ses på en stor skærm.

Hvad er et CDN, og hjælper det på billederne?

Et CDN er et netværk af servere, der gemmer kopier af jeres filer forskellige steder. Den besøgende henter billederne fra den server, der ligger tættest på.

Det kan gøre billederne hurtigere, især hvis I har besøgende fra flere lande. Mange CDN-tjenester kan også automatisk komprimere billeder og levere dem i moderne formater.

For en dansk virksomhed med danske kunder er effekten ofte mindre. Her giver komprimering og rigtige størrelser som regel den største gevinst.

Hvordan bruger man billeder i nyhedsbreve?

Billeder i e-mails skal også være små. Mange læser mails på mobilen, og store billeder gør mailen langsom at åbne.

Nogle mailprogrammer viser ikke billeder automatisk. Derfor skal det vigtigste budskab også stå i teksten, og billederne skal have en alt-tekst. Så giver mailen mening, selv hvis billederne ikke vises.

Undgå at lave hele mailen som ét stort billede. Den bliver svær at læse, og den kan lettere havne i spamfilteret.

Hvordan måler man effekten af billedoptimering?

Mål hastigheden på de vigtigste sider i PageSpeed Insights før og efter. Notér både den samlede vurdering og den tid, det tager at vise det største element øverst.

I Search Console kan I følge rapporten om brugeroplevelse over tid og se, om flere sider bliver vurderet som gode. Kig også på trafikken fra Google Billeder, hvis billedsøgning er relevant for jer.

Effekten på placeringer kommer sjældent fra billederne alene. Hurtigere sider giver dog en bedre oplevelse, og det mærker de besøgende med det samme.

Tjekliste til billedoptimering

Brug denne liste, hver gang et nyt billede skal på hjemmesiden:

• Vælg et billede, der hjælper læseren og ikke kun pynter.
• Beskær og skalér til den størrelse, det skal vises i.
• Komprimér, og gem i WebP eller et andet passende format.
• Giv filen et kort, beskrivende navn.
• Skriv en alt-tekst, der beskriver indholdet i sammenhængen.
• Tilføj en billedtekst, hvis billedet har brug for en forklaring.
• Placér billedet tæt på den tekst, det handler om.

Hvad er de typiske fejl?

• Billeder uploadet direkte fra kameraet i fuld størrelse.
• Alt-tekster, der mangler eller kun består af søgeord.
• Tekst, der kun findes inde i et billede.
• Filnavne som "billede1.jpg" eller "skærmbillede.png".
• Lazy loading på det første billede øverst på siden.
• Vigtige billeder lagt ind som baggrund, så Google ikke ser dem.

Hvordan arbejder en B2B-virksomhed med billeder?

I B2B er billederne ofte diagrammer, skærmbilleder, produktfotos og billeder af medarbejdere. De bærer meget af forklaringen og troværdigheden.

Lav en enkel fast procedure: beskrivende filnavn, passende størrelse, komprimering og en alt-tekst, der forklarer indholdet. Når det sker hver gang, bliver det en vane og ikke et oprydningsprojekt.

Det er et af de steder, hvor et lille fast arbejde giver hurtigere sider, bedre tilgængelighed og flere måder at blive fundet på. Når nye medarbejdere kommer til, er en kort vejledning nok til, at de følger samme rutine.

Det hele understøtter også den tekniske SEO på hele hjemmesiden.

Senest opdateret: 28. oktober 2026