Chrome Webshop

Hvad er Chrome webshop?

Google Chrome Webshop er Googles digitale butik dedikeret til deres egen webbrowser, Chrome. Her står mere end 190.000 apps, udvidelser og browsertemaer til rådighed for din foretrukne browser. Størstedelen af produkterne i denne webshop er tilgængelige uden omkostninger.

Få adgang til et stort udvalg af apps:

Google Chrome Webshop blev afsløret i december 2010 og så dagens lys to måneder senere, i februar 2011. I mere end et årti har dig og andre Google Chrome-brugere haft mulighed for at browse blandt apps, udvidelser og browsertemaer til Googles webbrowser.

I løbet af det seneste årti har webshoppen ikke blot gennemgået gentagne redesigns og optimeringer, men udvalget af produkter, herunder udvidelser og browsertemaer, er også blevet betydeligt udvidet. Der er nu et væld af relevante produkter tilgængelige for dem, der arbejder inden for områder som e-commerce, markedsføring og salg. I de kommende afsnit vil vi fremhæve nogle af disse produkter.

Apps til Google:

Generelt set er der to hovedtyper af apps. Den første type fungerer som selvstændige websites, hvor Google eksempelvis tilbyder tjenester som Google Kalender (til kalenderstyring) og Gmail (til e-mail).

Den anden type kan betragtes som softwareprogrammer, som du downloader til din computer. Hvis du for eksempel har brug for at organisere noter og ideer, kan du downloade Google Keep. Brug Google Keep til at fastholde idéer til nye markedsføringskampagner eller kommende affiliate-projekter – med Google Keep har du altid din personlige notesbog lige ved hånden.

Google har gjort det muligt at synkronisere apps på tværs af flere computere, hvilket betyder, at du altid har adgang til dine apps, uanset om du arbejder på kontoret eller hjemmefra.

Hvordan bruger man Google webshop?

Google Chrome Webshop præsenterer sig som en letforståelig webshop. Selvom udvalget af apps, udvidelser og browsertemaer er omfattende, vil du relativt nemt kunne finde det, du søger.

Ved at besøge forsiden får du mulighed for at vælge mellem forskellige produkttyper (udvidelser, apps og temaer) og kategorier. En søgefunktion er også tilgængelig, som du med fordel kan anvende, hvis du har specifikke behov. Hvis du er logget ind, vil forsiden præsentere personlige anbefalinger baseret på dine interesser.

Google Chrome udvidelser:

Google Chrome Webshop finder du et omfattende udvalg af udvidelser designet til at forøge værdien af de hjemmesider, du besøger.

En uundgåelig udvidelse er Google Oversæt, der gør det let for dig at oversætte teksten på en given hjemmeside til dansk, hvis du ikke forstår det aktuelle sprog. Todoist er ligeledes en særdeles populær udvidelse – med denne funktion kan du for eksempel tilføje blogindlæg til din læseliste eller markere et eller flere tekstafsnit, som du ønsker at gemme som noter.

 

  • Luk menu ✘
  • Gratis digital marketing forløb!

    Lær af Nicolas mere end 25 års digital marketing erfaring.