Hvad er segmentering?
Segmentering er at dele et marked op i mindre grupper af kunder, der ligner hinanden i behov, adfærd eller kendetegn. Formålet er at kunne vælge de grupper, der er mest interessante for dig, og tale mere præcist til hver af dem.
Hvorfor segmentere?
Ingen virksomhed kan være det rigtige valg for alle. Når man prøver at ramme alle på én gang, ender budskabet ofte med at være så bredt, at det ikke rammer nogen.
Med segmentering kan I bruge budgettet på de kunder, der giver mest værdi, og tilpasse budskab, produkt og pris til netop dem.
Hvilke segmenteringskriterier findes der?
- Demografiske: Alder, køn, indkomst, uddannelse og livssituation.
- Geografiske: Land, region, by eller land/by.
- Psykografiske: Værdier, livsstil og interesser.
- Adfærdsmæssige: Hvordan og hvor ofte man køber, og hvad man bruger produktet til.
Hvad er en segmenteringsvariabel?
En segmenteringsvariabel er det kendetegn, man deler markedet op efter, f.eks. alder, region eller købsfrekvens. Segmenteringskriterier og segmenteringsvariable bruges ofte om det samme. Man vælger typisk to eller tre variable, der tilsammen skaber grupper, som køber forskelligt.
Hvad er demografisk segmentering?
Demografisk segmentering deler markedet op efter målbare kendetegn som alder, køn, indkomst, uddannelse og familiestatus. Det er den mest brugte form, fordi data er lette at finde.
Eksempel: En bank laver forskellige tilbud til studerende, børnefamilier og pensionister.
Hvad er psykografisk segmentering?
Psykografisk segmentering deler markedet op efter værdier, livsstil, holdninger og personlighed. To personer med samme alder og indkomst kan have helt forskellige værdier og derfor købe forskelligt.
Eksempel: Et tøjmærke henvender sig til folk, der lægger vægt på bæredygtighed, uanset alder.
Hvad er adfærdsmæssig segmentering?
Adfærdsmæssig segmentering ser på, hvordan kunderne køber og bruger produktet, f.eks. hvor ofte de køber, hvad de lægger vægt på, og om de er loyale. Den er ofte den mest præcise, fordi den bygger på, hvad folk faktisk gør.
Hvordan segmenterer man på B2B-markedet?
I B2B segmenterer man både på virksomheden og på personerne i den:
- Branche: Produktion, handel, rådgivning, offentlig sektor osv.
- Størrelse: Antal ansatte eller omsætning.
- Geografi: Hvor virksomheden ligger, og hvor den sælger.
- Behov og udfordringer: Hvad virksomheden kæmper med lige nu.
- Beslutningstagere: Hvem der vælger og godkender købet.
Segmenteringsprocessen trin for trin
- Del markedet op. Brug de kriterier, der faktisk skaber forskel i, hvordan kunderne køber.
- Vurdér segmenterne. Hvor store er de, hvor meget kan de købe for, og hvor stærk er konkurrencen?
- Vælg målgruppe. Vælg de segmenter, hvor I har den bedste chance for at vinde. Det er jeres målgruppe.
- Tilpas jeres tilbud. Budskab, kanaler og nogle gange også produkt og pris skal passe til segmentet.
Modellen kaldes ofte STP: segmentering, targeting og positionering.
Hvad er geografisk segmentering?
Geografisk segmentering deler markedet op efter, hvor kunderne er, f.eks. land, region, by eller afstand til en butik. Det er relevant, når behov, priser, sprog eller regler varierer fra sted til sted, eller når I kun kan levere i et bestemt område.
Hvordan går man fra segment til en liste over virksomheder?
I B2B kan segmenter gøres meget konkrete med offentlige data om danske virksomheder:
- Beskriv segmentet med kriterier, der kan slås op, f.eks. branchekode (DB07), antal ansatte, omsætning og region.
- Hent virksomhederne fra CVR-data eller en dataleverandør.
- Prioritér listen ud fra, hvor meget de ligner jeres bedste kunder.
- Find beslutningstagerne, f.eks. på LinkedIn.
- Vælg tilgangen pr. segment: indhold, annoncer, opsøgende salg eller events.
På den måde bliver segmenteringen et værktøj, salget og marketing kan bruge direkte.
Hvordan segmenterer man eksisterende kunder?
Segmentering handler ikke kun om nye kunder. De kunder, I allerede har, kan også deles op, f.eks. efter:
- Værdi: Hvem køber mest, og hvem er mest lønsomme?
- Adfærd: Hvor ofte og hvor nyligt har de købt? Det kaldes ofte en RFM-analyse (recency, frequency, monetary).
- Potentiale: Hvem kunne købe mere eller andre ydelser?
Det gør det lettere at prioritere service, mersalg og fastholdelse.
Hvordan måler man, om segmenteringen virker?
Følg de vigtigste tal pr. segment: antal leads, konverteringsrate, ordreværdi, salgscyklus og kundernes værdi over tid. Hvis to segmenter opfører sig ens, kan de lægges sammen. Hvis et segment skiller sig ud, kan det fortjene sin egen indsats.
Hvad kendetegner et godt segment?
| Krav | Spørgsmål |
|---|---|
| Målbart | Kan vi beskrive og måle segmentets størrelse? |
| Stort nok | Er der nok kunder til, at det kan betale sig? |
| Tilgængeligt | Kan vi nå segmentet med vores kanaler? |
| Forskelligt | Reagerer segmentet anderledes end de andre? |
| Handlingsorienteret | Kan vi lave et tilbud, der passer til det? |
Hvilke segmenteringsmodeller findes der?
Den mest kendte er STP-modellen: segmentering, targeting og positionering. Den bruges både i undervisning i afsætning og i praksis. I B2B bruger mange også en trinvis model, hvor man først segmenterer på virksomhedsniveau og derefter på personerne i virksomheden.
Hvad er de typiske fejl ved segmentering?
- Segmenterne er for mange og for små til at arbejde med.
- Man vælger variable, der ikke påvirker, hvordan kunderne køber.
- Segmenteringen bliver lavet én gang og aldrig opdateret.
- Alle segmenter får alligevel det samme budskab.
Eksempel på segmentering
Et firma, der sælger kantineløsninger, deler markedet op i tre segmenter:
- Kontorvirksomheder med 50-200 ansatte, der vil gøre arbejdspladsen mere attraktiv.
- Produktionsvirksomheder med skifteholdsarbejde, der har brug for mad på skæve tidspunkter.
- Kommuner og institutioner, der køber via udbud og har fokus på pris og bæredygtighed.
Hvert segment får sit eget budskab og sine egne kanaler.
Hvad er forskellen på segmentering og målgruppe?
Segmentering er processen, hvor markedet deles op. Målgruppen er det eller de segmenter, I vælger at gå efter. Næste skridt er ofte at lave en persona, så målgruppen får et ansigt.

Senest opdateret: 27. oktober 2026