Hvad er AI-genereret indhold?
AI-genereret indhold er tekst, billeder, lyd eller video, som er lavet helt eller delvist af kunstig intelligens, fx ChatGPT, Claude, Gemini eller Midjourney. Indholdet bliver skabt ud fra en prompt, hvor et menneske beskriver, hvad AI-værktøjet skal lave, og hvordan resultatet skal se ud.
Hvordan laver AI indhold?
Værktøjer til tekst bygger på store sprogmodeller, også kaldet LLM. De er trænet på enorme mængder tekst og forudsiger, hvilke ord der mest sandsynligt kommer efter hinanden. Billedværktøjer er trænet på billeder og tekstbeskrivelser og laver nye billeder ud fra en beskrivelse.
Modellerne sætter ord sammen ud fra mønstre i det, de er trænet på, og har ingen egentlig forståelse af emnet. Derfor kan de skrive flydende og overbevisende, også når indholdet er forkert.
Hvad bruger marketingafdelinger AI-genereret indhold til?
- Første udkast til artikler, nyhedsbreve og opslag på sociale medier.
- Varianter af annoncetekster og overskrifter til test.
- Billeder og illustrationer til artikler og præsentationer.
- Opsummeringer af rapporter, interviews og møder.
- Oversættelse og tilpasning af indhold til andre markeder.
Fælles for dem er, at AI sparer tid i starten af hele processen. Kvaliteten afhænger stadig af det, et menneske lægger til og retter bagefter. Teknologien bag kaldes generativ AI.
Skal AI-genereret indhold mærkes?
Ja, i en række tilfælde. AI-forordningens artikel 50 om gennemsigtighed gælder fra 2. august 2026. Den stiller krav til både dem, der udvikler AI-systemer, og de virksomheder, der bruger dem.
Udbyderne af AI-værktøjerne skal sørge for, at indholdet bliver mærket maskinlæsbart, fx med vandmærker eller metadata. For systemer, der allerede var på markedet før 2. august 2026, gælder kravet fra 2. december 2026.
Hvad skal virksomheder mærke?
Virksomheder, der bruger AI, skal oplyse det i to situationer:
- Deepfakes: billeder, lyd eller video, som ligner virkelige personer, steder eller begivenheder, og som kan opfattes som ægte.
- Tekst af offentlig interesse: tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om forhold af offentlig interesse.
Kravet om tekst gælder ikke, når et menneske har gennemgået teksten, og en person eller virksomhed har det redaktionelle ansvar. For kunstneriske, satiriske og fiktive værker er kravet mildere. Se den præcise ordlyd hos Digitaliseringsstyrelsen.
Hvordan mærker man AI-genereret indhold?
Mærkningen skal være tydelig for den, der ser indholdet. Det kan være en kort tekst ved billedet eller videoen, fx "Billedet er lavet med AI". EU-Kommissionen har udviklet fælles EU-ikoner, som kan bruges til at vise, at indhold er lavet eller ændret med AI.
Google anbefaler desuden, at AI-genererede billeder får metadata, der viser, hvordan de er lavet. Mange billedværktøjer tilføjer allerede den slags oplysninger automatisk.
Gælder mærkningskravet for marketingtekster?
En almindelig blogartikel, et nyhedsbrev eller en tekst på en serviceside, som et menneske har læst igennem og står inde for, skal som udgangspunkt ikke mærkes. Det skyldes undtagelsen for indhold med menneskelig gennemgang og redaktionelt ansvar.
Billeder og video kræver mere omtanke. Bruger I AI til at lave et billede af en person, der ligner en rigtig medarbejder eller kunde, kan det være en deepfake, som skal mærkes. Er I i tvivl, så mærk indholdet.
Hvad mener Google om AI-genereret indhold?
Google skriver selv, at generativ AI kan være en hjælp til research og struktur. Det afgørende er, om indholdet er nyttigt, korrekt og skrevet til mennesker. Hvordan det er lavet, er ikke i sig selv afgørende.
Google advarer til gengæld mod at bruge AI til at lave mange sider uden værdi for læseren. Det kalder Google "scaled content abuse", og det er i strid med Googles spampolitik. Sider af den slags kan miste placeringer eller blive fjernet fra søgeresultaterne.
Kan AI-tekster ranke på Google?
Ja, hvis de er gode. Google ser på, om teksten viser erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed, det man kalder E-E-A-T. Det er svært for en sprogmodel alene, fordi den ikke har jeres erfaringer, kunder eller resultater.
De tekster, der klarer sig bedst, bruger typisk AI til udkast og struktur. Bagefter tilføjer et menneske egne eksempler, holdninger og fagviden, som konkurrenterne ikke kan kopiere. Det gælder også for SEO-tekster, hvor søgeord alene ikke er nok til at ranke.
Hvem har ophavsret til AI-genereret indhold?
Efter dansk og europæisk ophavsret kræver beskyttelse som udgangspunkt en menneskelig, kreativ indsats. Indhold, som et AI-værktøj har lavet helt alene, er derfor ikke nødvendigvis beskyttet, så andre kan i princippet bruge det frit.
Læs også vilkårene for de værktøjer, I bruger. De beskriver, hvem der må bruge resultatet, og om jeres input bliver brugt til at træne modellerne. Er indholdet vigtigt for forretningen, så få en jurist til at se på det.
Kan man se, om en tekst er skrevet af AI?
Ikke med sikkerhed. Der findes værktøjer, der forsøger at gætte, men de tager ofte fejl i begge retninger. Nogle kendetegn går dog igen: mange ens sætninger, generelle påstande uden eksempler og vendinger, der lyder flotte uden at sige noget konkret.
Den bedste test er at spørge, om teksten kunne være skrevet af hvem som helst. Hvis svaret er ja, mangler den sandsynligvis den viden og erfaring, der gør den værd at læse.
Hvad er risikoen ved AI-genereret indhold?
- Fejl: Sprogmodeller kan finde på fakta, kilder og tal, som lyder rigtige.
- Forældet viden: Modellerne kender ikke altid de nyeste regler, priser eller produkter på markedet.
- Ens indhold: Mange virksomheder bruger de samme værktøjer, så teksterne kommer til at ligne hinanden.
- Ophavsret: Billeder og tekster kan ligne eksisterende værker for meget.
- Fortrolighed: Data, I indtaster i et AI-værktøj, kan i nogle tilfælde blive gemt eller brugt til træning.
- Troværdighed: Læsere, der føler sig snydt, mister tilliden til afsenderen.
Hvordan bruger man AI-genereret indhold forsvarligt?
- Brug AI til research, idéer, struktur og første udkast.
- Lad en fagperson læse alt igennem og rette fakta, tal og navne.
- Tilføj jeres egne erfaringer, eksempler og holdninger.
- Skriv i jeres egen tone of voice, så teksten lyder som jer.
- Hold fortrolige oplysninger om kunder og medarbejdere ude af værktøjerne.
- Mærk billeder og video, når de kan forveksles med virkeligheden.
Hvordan påvirker AI-genereret indhold synligheden i AI-søgning?
Når ChatGPT, Perplexity eller Googles AI Overviews svarer på et spørgsmål, henter de ofte tekst fra hjemmesider. Indhold, der blot gentager det, der står alle andre steder, har ingen grund til at blive citeret.
Sider med egne data, konkrete eksempler og en tydelig afsender har bedre chancer. Arbejdet med at blive synlig i AI-svar kaldes GEO, og det handler i høj grad om at have noget at sige, som andre ikke har.
Hvordan passer AI-genereret indhold ind i en indholdsstrategi?
AI gør det let at producere meget indhold hurtigt. Det betyder ikke, at mere indhold giver bedre resultater. I content marketing er målet stadig at hjælpe de rigtige kunder med de spørgsmål, de faktisk har.
Brug derfor den tid, AI sparer, på at gøre indholdet bedre: flere eksempler, bedre research og grundigere svar. Det er den del, der adskiller jer fra alle de virksomheder, der bruger de samme værktøjer.
Skal man fortælle kunderne, at man bruger AI?
Ud over de lovpligtige tilfælde er det et valg. Google foreslår selv, at man overvejer at fortælle læserne, hvordan indholdet er lavet, når de kunne have en forventning om at vide det.
I B2B handler det om tillid. Mange kunder har intet imod, at AI hjælper med udkastet, så længe en fagperson står inde for indholdet. En kort linje om, hvordan I bruger AI, kan derfor styrke troværdigheden frem for at svække den.
Hvad skal en AI-politik for marketing indeholde?
Mange virksomheder har brug for faste regler for, hvordan medarbejderne bruger AI. En kort politik for marketing kan svare på:
- Hvilke værktøjer må vi bruge, og hvilke data må vi indtaste?
- Hvem skal godkende indhold, før det bliver offentliggjort?
- Hvornår mærker vi indhold som AI-genereret?
- Hvordan sikrer vi, at tone og fakta er i orden?
Det ser vi i praksis
Vi bruger selv AI i vores arbejde, og vi ser, hvor meget tid det kan spare til research, struktur og første udkast. Vi ser også, hvor hurtigt teksterne begynder at ligne alle andres, hvis ingen tilføjer noget eget.
Når vi reviderer tekster for kunder, kan vi ofte se, hvilke der er kopieret direkte fra et AI-værktøj. De er velskrevne, og alligevel mangler de det, der gør en B2B-virksomhed til det oplagte valg: erfaring, holdning og konkrete eksempler.
Senest opdateret: 13. november 2026
