Hvad er targeting?
Targeting, på dansk målretning, er at vælge, hvem jeres markedsføring skal nå. I annoncering betyder det at indstille, hvem der skal se jeres annoncer, f.eks. ud fra alder, geografi, stilling, interesser eller adfærd.
Hvilke typer targeting findes der?
- Demografisk: Alder, køn, uddannelse og indkomst.
- Geografisk: Land, region, by eller en radius omkring en adresse.
- Interesser: Hvad folk interesserer sig for ud fra deres adfærd online.
- Adfærd: F.eks. dem, der har besøgt jeres side (retargeting).
- Søgeord: Dem, der søger på bestemte ord i Google.
- B2B: Stilling, branche, virksomhedsstørrelse eller konkrete virksomheder, f.eks. på LinkedIn.
Hvad er forskellen på targeting og segmentering?
Segmentering er at dele markedet op i grupper. Targeting er at vælge, hvilke af grupperne I vil gå efter, og indstille jeres markedsføring, så I når dem.
Sammen med positionering udgør de STP-modellen: segmentering, targeting og positionering.
Hvordan målretter man bedst?
- Kend jeres målgruppe og jeres bedste kunder.
- Start bredt nok til, at platformen har data at arbejde med.
- Test forskellige målgrupper, og se, hvilke der giver resultater.
- Udelad dem, I ikke vil nå, f.eks. eksisterende kunder eller jobsøgende.
Hvad betyder targeting på dansk?
Targeting betyder målretning. I marketing bruges ordet i to sammenhænge. I strategien er targeting det trin, hvor man vælger, hvilke segmenter man vil gå efter. I annoncering er targeting de indstillinger, der bestemmer, hvem der ser en annonce.
Hvordan hænger targeting sammen med segmentering og positionering?
Targeting er det midterste trin i STP-modellen.
- Segmentering: Markedet bliver delt op i grupper med fælles behov.
- Targeting: Man vælger de segmenter, der er mest attraktive.
- Positionering: Man beslutter, hvordan man vil opfattes af de valgte segmenter.
Hvordan vælger man de rigtige segmenter?
| Kriterium | Spørgsmål |
|---|---|
| Størrelse | Er segmentet stort nok til at give en god forretning? |
| Vækst | Vokser segmentet, eller er det i tilbagegang? |
| Konkurrence | Hvor mange andre går efter de samme kunder? |
| Match | Passer segmentets behov til det, I er bedst til? |
| Tilgængelighed | Kan I nå segmentet med jeres kanaler og ressourcer? |
Hvordan virker targeting i digital annoncering?
På Google Ads målretter man typisk efter søgeord, geografi og målgrupper. På LinkedIn kan man målrette efter jobtitel, branche, virksomhedsstørrelse og konkrete virksomheder. På Meta målretter man efter interesser, adfærd og demografi. Fælles for dem alle er, at præcis targeting kræver en klar beskrivelse af, hvem man vil nå.
Eksempel på targeting
En IT-sikkerhedsvirksomhed opdager, at deres bedste kunder er produktionsvirksomheder med 100-500 ansatte. De vælger at fokusere salg og marketing på dette segment, skriver indhold om netop deres udfordringer og målretter LinkedIn-annoncer mod IT-chefer og direktører i branchen.
Hvad er de typiske fejl?
Den mest almindelige fejl er at vælge for mange segmenter på én gang. En anden er at målrette så snævert i annoncerne, at målgruppen bliver for lille til at give resultater.
Hvor snævert skal man målrette?
Så snævert, at budskabet føles relevant, men bredt nok til, at der er nok kunder at hente. Test jer frem, og udvid, når I har fundet det, der virker.
Hvad er kontekstuel targeting?
Annoncer, der vises ud fra indholdet på siden, frem for data om brugeren.
Hvad er ICP?
Ideal customer profile, beskrivelsen af den virksomhedstype, der passer bedst som kunde.
Hvordan arbejder man med targeting i B2B?
I B2B handler targeting ofte om virksomheder og roller frem for enkeltpersoners interesser. Man målretter efter branche, virksomhedsstørrelse, geografi og den rolle, som beslutningstagerne har.
En ideal customer profile, ofte kaldt ICP, beskriver de virksomheder, der får mest ud af løsningen og er mest værdifulde som kunder. Den er et godt udgangspunkt for at vælge målgrupper i både annoncering og salg.
Hvad er risikoen ved for snæver targeting?
Det er fristende at målrette meget præcist, fordi det føles effektivt. Smal målretning kan dog give høje priser pr. visning og begrænset rækkevidde.
Ehrenberg-Bass Institute har vist, at kun omkring 5 % af B2B-køberne er på markedet i et givent kvartal. Hvis man kun rammer de mest oplagte købere, går man glip af de 95 %, der køber senere. En del af indsatsen bør derfor have en bredere målretning, der opbygger kendskab.
Hvordan tester man målgrupper?
Den bedste målretning findes sjældent i første forsøg. Test forskellige målgrupper mod hinanden med samme annonce, så man kan se, hvilken målgruppe der giver bedst resultat.
- Sammenlign brede og smalle målgrupper
- Test egne kundelister mod lignende målgrupper
- Se på kvaliteten af leads, ikke kun antallet
Brug resultaterne til at justere målretningen løbende.
Hvad er retargeting?
Retargeting er en form for targeting, hvor man viser annoncer til personer, der allerede har været i kontakt med virksomheden. Det kan være besøgende på hjemmesiden, folk der har set en video, eller kunder på en e-mailliste. Fordi de kender brandet i forvejen, er de ofte mere tilbøjelige til at handle. Retargeting virker bedst, når budskabet passer til det, personen har set, og når frekvensen holdes nede, så annoncerne ikke føles påtrængende.
Hvordan påvirker cookies og GDPR targeting?
Når besøgende afviser cookies, kan man ikke spore dem på samme måde, og målgrupperne til retargeting bliver mindre. Samtidig udfaser flere browsere tredjepartscookies. Det flytter fokus mod førstepartsdata, som virksomheden selv indsamler med samtykke, og mod kontekstuel targeting, hvor annoncen vises ud fra indholdet på siden i stedet for brugerens historik.
Hvordan hænger targeting sammen med budskabet?
Jo mere præcis målretningen er, jo mere specifikt kan budskabet være. En annonce til økonomichefer i produktionsvirksomheder kan tale direkte om deres udfordringer, mens en bred annonce må være mere generel. God targeting uden et tilpasset budskab udnytter ikke potentialet. Tænk derfor målgruppe og budskab sammen fra starten.
Senest opdateret: 27. oktober 2026
