Flere B2B-købere spørger i dag ChatGPT, Copilot eller Google om en leverandør, før de tager kontakt. Svaret kommer som en kort, sikker tekst, og det er let at tage den for gode varer. Det giver et nyt problem: AI kan sige noget forkert om jeres virksomhed, og køberen opdager det sjældent.
Det kan være en ydelse, I stoppede med for flere år siden, en forkert adresse eller en gammel sag, der bliver gjort større, end den var. Denne artikel forklarer, hvorfor fejlene opstår, hvordan I finder dem, og hvad I kan gøre for at få svarene rettet.
Hvorfor giver AI forkerte svar om virksomheder?
AI-tjenester bygger på store sprogmodeller, der skriver det svar, som er mest sandsynligt ud fra det, de har lært og kan finde. De slår ikke fakta op i et register, og de ved ikke selv, hvornår de tager fejl. Når en model mangler viden, fylder den ofte hullet ud med noget, der lyder rigtigt. Det kaldes en AI-hallucination.
De typiske årsager er:
- Forældede kilder. Gamle artikler, profiler og kataloger lever videre på nettet, længe efter at virksomheden har ændret sig.
- Uensartede oplysninger. Står der forskellige ting på jeres website, LinkedIn og i branchekataloger, må AI gætte, hvad der er rigtigt.
- Forveksling. Virksomheder med næsten samme navn bliver blandet sammen, især når den ene er større eller mere omtalt.
- Huller i omtalen. Findes der kun lidt om jer, bruger AI det lidt, der er, og det vejer derfor tungt.
De mest almindelige fejl i B2B
I B2B handler fejlene oftest om små faktuelle fejl, som alligevel kan koste en henvendelse:
- Ydelser, I ikke længere tilbyder, eller nye ydelser, der ikke bliver nævnt.
- Forkert branche eller målgruppe, så I bliver beskrevet som leverandør til nogle helt andre.
- Gamle oplysninger om adresse, ejere, ledelse eller antal medarbejdere.
- En gammel negativ sag eller anmeldelse, der fylder mere i svaret end alt det, der er sket siden.
- Sammenligninger med konkurrenter, hvor jeres styrker mangler.
Fælles for dem er, at køberen ikke kan se, at svaret er forkert. Det ligner en neutral opsummering.
Sådan finder I fejlene
Start med at stille de spørgsmål, som jeres købere stiller. Spørg fx: "Hvad laver [jeres navn]?", "Hvem er de bedste leverandører af [jeres ydelse] i Danmark?" og "Hvilke erfaringer har kunder med [jeres navn]?".
Gør det i flere tjenester, fx ChatGPT, Copilot, Gemini og Googles AI Overviews, fordi svarene ofte er forskellige. Gem hvert svar med dato og tjeneste, så I kan se, om det ændrer sig. Notér også de kilder, som tjenesten henviser til, når den gør det.
Gentag øvelsen fast, fx hver måned, og efter større ændringer som nyt navn, nye ydelser eller en sag i medierne. Har I ikke tid til det selv, kan det indgå i en løbende medieovervågning.
Find kilden bag fejlen
Et forkert svar kommer næsten altid et sted fra. Viser tjenesten sine kilder, så åbn dem og se, hvor fejlen står. Viser den ingen kilder, så søg på den forkerte påstand på Google. Ofte dukker en gammel profil, et katalog eller en artikel op, som AI har bygget på.
Skriv kilden ned ved siden af fejlen. Så kan I vurdere, om den kan rettes af jer selv, eller om I skal kontakte den, der ejer siden.
Ret kilderne frem for svaret
Det er fristende at skrive til AI-tjenesten og bede den om at rette svaret. Det kan hjælpe et øjeblik i jeres egen samtale, og det ændrer sjældent det, andre får at se. Svaret ændrer sig først for alvor, når de kilder, det bygger på, bliver rettet.
Gå især disse kilder igennem:
- Jeres website. Siden om virksomheden, ydelserne og kontaktsiden skal være opdaterede og sige det samme.
- CVR og offentlige registre. Branchekode, adresse og formål bliver ofte brugt som fakta.
- LinkedIn og Google-profilen. Beskrivelse, ydelser og adresse skal matche jeres website.
- Kataloger og brancheforeninger. Gamle profiler kan som regel rettes, når I beder om det.
- Artikler og anmeldelser. Forkerte fakta i en artikel kan rettes ved at kontakte redaktionen. Gamle anmeldelser kan I svare på og opveje med nye.
Hvor hurtigt ændrer svaret sig?
Det afhænger af tjenesten. Tjenester, der søger på nettet, mens de svarer, kan vise de rettede oplysninger ret hurtigt, når kilderne er opdateret. Svar, der bygger på modellens træning, kan tage længere tid, fordi modellen først skal opdateres.
Ingen kan garantere, hvad AI svarer. I kan til gengæld sørge for, at de bedste og nyeste kilder om jer er lette at finde og siger det samme. Det øger sandsynligheden for, at svaret bliver rigtigt.
Brug feedbackfunktionerne
De fleste AI-tjenester har en knap til at give feedback på et svar, fx en tommel ned eller "rapportér". Brug den, når et svar er klart forkert, og skriv kort, hvad der er rigtigt, og hvor det står. Se det som et supplement. Det vigtigste arbejde sker stadig i kilderne.
Er en påstand skadelig, fx en forkert anklage, så dokumentér svaret med skærmbillede og dato, og overvej at få juridisk rådgivning.
Forebyg fejl med ensartede oplysninger
Den bedste beskyttelse er, at der står det samme om jer overalt. Skriv én kort beskrivelse af, hvad I laver, og for hvem. Brug den på website, LinkedIn, Google-profil og i kataloger.
Gør det også let for AI at forstå jeres website:
- Saml de vigtigste fakta om virksomheden på én side, der er let at læse.
- Brug schema markup, så navn, adresse og organisation bliver tydelige for maskiner.
- Vis, hvem der står bag jeres indhold, og hvilken erfaring de har. Det styrker jeres E-E-A-T.
- Hold siderne opdaterede, når I ændrer ydelser, ledelse eller adresse.
Arbejdet minder om GEO, hvor målet er at blive nævnt i AI-svar. Forskellen er, at her handler det om, at det, der bliver sagt, også er rigtigt. Vil I både blive nævnt og beskrevet korrekt, kan I læse mere om GEO og synlighed i AI-svar.
AI-svar er en del af jeres omdømme
Det, AI fortæller om jer, er i dag en del af jeres omdømme på samme måde som Google, pressen og anmeldelser. Forskellen er, at svaret bliver skrevet på ny hver gang og ofte uden kilder, som køberen kan tjekke.
Virksomheder, der holder øje med svarene og retter kilderne løbende, får et forspring. De bliver beskrevet, som de er i dag. Vil I vide, hvor I står, kan en omdømmerapport samle, hvad Google, medierne, sociale medier og AI-svar siger om jer i dag.
