Hvad er brand extension?
Brand extension er en markedsføringsstrategi, der involverer, at et firma bruger sit veletablerede brandnavn eller image til at introducere et nyt produkt eller produktkategorier for sin kundebase. Denne strategi fungerer bedst, når den nye produktkategori er relateret til sin overordnede kategori, og det er noget forbrugerne ønsker.
Virksomhedens brug af brand extension
Mange virksomheder anvender brand extention, fordi det giver dem mulighed for at udnytte deres overordnede brands kendskab og autoritet til at nå nye demografier og åbne nye salgskanaler. Formålet med brand extension er at introducere nye produkter eller produktkategorier under det eksisterende brand for at drage fordel af den allerede opbyggede brandkendskab, tillid og autoritet.
Et veletableret brand har ofte en stærk position på markedet og høj genkendelse blandt forbrugerne. Ved at bruge dette eksisterende brandkendskab kan virksomheden spare tid og ressourcer på at opbygge en helt ny brandidentitet for det nye produkt. Brand extension giver derudover mulighed for at nå ud til nye målgrupper eller markedssegmenter.
Ved at introducere nye produkter under det eksisterende brand kan virksomheden udvide sin kundebase og åbne op for nye salgsmuligheder. Da forbrugerne allerede har tillid til det eksisterende brand, kan introduktionen af nye produkter være mindre risikabel.
Pas på mislykket brand extension
Mens brand extension kan være en effektiv strategi, er der også visse ulemper og udfordringer forbundet med denne tilgang. Hvis brandforlængelsen ikke er nøje relateret til den oprindelige produktkategori eller brandidentitet, kan det føre til en fortynding af brandværdien.
Forbrugerne kan forvirres eller miste tillid, hvis de ikke ser en naturlig sammenhæng mellem de eksisterende produkter og de nye introducerede produkter.
Ikke alle brandforlængelser er succesfulde. Hvis et nyt produkt ikke opnår den forventede succes, kan det have økonomiske konsekvenser og skade brandets omdømme.
Hvis det nye produkt oplever problemer som dårlig kvalitet, utilfredse kunder eller andre udfordringer, kan det også have en negativ indvirkning på det eksisterende brands omdømme.
Derfor er det vigtigt at sikre, at brandforlængelsen opretholder de samme høje standarder som det oprindelige brand.
Sidst men ikke mindst kan brand extension skabe intern konkurrence mellem de eksisterende produkter og de nye tilføjelser. Dette kan føre til forvirring blandt forbrugerne og potentielt underminere salget af de oprindelige produkter.
Apples succes gennem brand extension
Apple er eksemplet på en virksomhed, der mestrer kunsten at udvide sit brand.
Oprindeligt kendt som et teknologiselskab, der primært fokuserede på computere (Macbooks), har Apple succesfuldt udvidet sit produktudvalg til at omfatte musikafspillere (iPods), mobile enheder (iPhones) og teknologitilbehør (Apple Watch og Earpods).
Trods forskellene mellem disse nye produkter har brand extension som strategi været vellykket, fordi Apple har formået at bevare nærheden til sin oprindelige produktkategori.
I stedet for at strække sig for langt væk fra kernen i deres brand har Apple effektivt udnyttet sit velkendte brandnavn til at sikre succesfuld markedsindtrængning.