Hvad er category entry points?
Category entry points er de situationer, behov og tanker, der får en kunde til at tænke på at købe i en kategori, fx et problem eller en begivenhed. Jo flere relevante situationer et brand forbindes med, jo oftere kommer det til at tænke på.
Hvad betyder category entry points på dansk?
Category entry points kan oversættes til indgange til kategorien eller købssituationer. Forkortelsen CEP bruges ofte, også på dansk. Begrebet er udviklet af professor Jenni Romaniuk fra Ehrenberg-Bass Institute.
Tanken er, at kunderne sjældent tænker på et brand ud af det blå. De tænker på et behov eller en situation, og derefter dukker de brands op, de forbinder med netop den situation. Situationerne er dermed indgangen til kategorien.
Hvordan hænger category entry points sammen med mental availability?
Category entry points er byggestenene i mental availability. Mental availability er sandsynligheden for, at et brand bliver husket i en købssituation. Den sandsynlighed stiger, når brandet er forbundet med flere af de situationer, hvor kunderne får behovet.
Hver ny relevant situation, brandet bliver forbundet med, giver en ekstra chance for at blive husket. Derfor arbejder stærke brands med flere indgange til kategorien på samme tid.
Hvad er eksempler på category entry points?
Et klassisk eksempel fra forbrugermarkedet er kategorien kaffe. Indgangene kan være "når jeg vågner", "når jeg har gæster", "når jeg skal holde mig vågen" eller "når jeg vil forkæle mig selv". Hver situation er en anledning til at tænke på et kaffebrand.
I B2B kan indgangene i kategorien regnskabssystemer fx være:
- Når virksomheden ansætter den første bogholder.
- Når revisoren klager over bilagene.
- Når virksomheden åbner en afdeling i et nyt land.
- Når det gamle system ikke længere bliver opdateret.
- Når ledelsen vil have et bedre overblik over økonomien.
Hvordan finder man sine category entry points?
Jenni Romaniuk beskriver en ramme med syv spørgsmål, som kan hjælpe med at finde indgangene til en kategori:
- Hvorfor: Hvilket behov eller problem udløser købet?
- Hvornår: På hvilke tidspunkter opstår behovet?
- Hvor: Hvor er kunden, når behovet opstår?
- Mens: Hvad laver kunden ellers, når behovet opstår?
- Med hvem: Hvem er kunden sammen med, eller hvem køber de til?
- Med hvad: Hvilke andre produkter eller ydelser bruges sammen med løsningen?
- Hvordan føles det: Hvilke følelser er forbundet med situationen?
Svarene kommer bedst fra kunderne selv, fx gennem interviews, undersøgelser og samtaler med sælgerne. Det er vigtigt at beskrive situationerne med kundens ord og uden brandets navn.
Hvordan vælger man, hvilke category entry points man skal fokusere på?
De fleste kategorier har mange indgange, og ingen virksomhed kan kommunikere om dem alle på én gang. Man vælger typisk ud fra tre ting:
- Hvor ofte opstår situationen hos kunderne?
- Hvor mange konkurrenter er allerede stærkt forbundet med den?
- Kan virksomhedens løsning faktisk hjælpe i den situation?
De bedste indgange er hyppige, relevante og ikke allerede ejet af en stærk konkurrent. Det er dem, kommunikationen skal bygges op omkring.
Hvorfor er category entry points relevante i B2B?
I B2B er købsbeslutningerne ofte store, og der går lang tid mellem købene. Kunderne er sjældent i markedet. Ifølge Ehrenberg-Bass er kun omkring 5 % af B2B-køberne i markedet på et givet tidspunkt, mens 95 % først køber senere.
Når behovet opstår, er det typisk en bestemt situation, der sætter det i gang. Det kan fx være en ny lov, en ny direktør, et opkøb eller et problem i produktionen. Et brand, der er forbundet med situationen, kommer med på listen fra starten.
Jenni Romaniuk har sammen med LinkedIns B2B Institute udgivet en rapport om, hvordan category entry points bruges i B2B. Den peger på, at B2B-brands skal forbindes med de situationer, hvor købsprocessen starter.
Hvordan bruger man category entry points i B2B med flere beslutningstagere?
I B2B er der ofte flere personer med i købet, et såkaldt buying center. Hver person kan have sine egne indgange til kategorien. Økonomichefen tænker måske på omkostninger, mens driftschefen tænker på nedetid.
Det kan derfor være en fordel at kortlægge indgangene for hver rolle i købsgruppen. Så kan kommunikationen ramme de forskellige personer i de situationer, der er relevante for dem.
Hvordan bruger man category entry points i kommunikationen?
Når indgangene er valgt, skal brandet forbindes med dem igen og igen. Det sker ved at vise situationen tydeligt i reklamer, opslag, indhold og salgsmateriale, sammen med brandets kendetegn.
Budskabet kan fx tage udgangspunkt i situationen "når I åbner et kontor i Tyskland" frem for i produktets funktioner. Det gør det lettere for kunden at koble brandet til netop den situation, når den opstår.
I content marketing kan hver indgang blive til et emne med artikler, guides og eksempler, der hjælper kunden i netop den situation.
Hvad er forskellen på category entry points og søgeintention?
Søgeintention beskriver, hvad en person vil opnå med en bestemt søgning. Category entry points beskriver de situationer, der får kunden til at tænke på kategorien i første omgang, også når de ikke søger.
De to begreber kan supplere hinanden. Søgninger kan afsløre, hvilke situationer kunderne befinder sig i, og hvilke ord de bruger om dem. Den viden kan bruges til at finde og formulere indgangene.
Hvordan hænger category entry points sammen med købsadfærd?
Købsadfærd handler om, hvordan kunder træffer deres valg. Ehrenberg-Bass' forskning viser, at mange køb er hurtige, og at kunden ofte vælger blandt de brands, der først kommer til at tænke på.
Category entry points forklarer, hvorfor nogle brands dukker op i tankerne, og andre ikke gør. Det handler om, hvilke forbindelser kunden har i hukommelsen, når situationen opstår.
Hvordan måler man category entry points?
Måling sker typisk med en spørgeundersøgelse blandt kategoriens købere. Respondenterne får en liste over situationer og vælger, hvilke brands de forbinder med hver af dem.
Resultatet viser, hvilke situationer brandet er stærkt forbundet med, hvor konkurrenterne står stærkest, og hvor der er huller. Målingen bør gentages over tid, så man kan se, om kommunikationen styrker de valgte forbindelser.
Hvad er typiske fejl?
- Indgangene bliver formuleret som produktets fordele, så kundens situation forsvinder.
- Virksomheden vælger for mange indgange og bliver ikke husket for nogen af dem.
- Brandet er ikke tydeligt nok i kommunikationen, så situationen bliver husket uden afsender.
- Indgangene bliver fundet internt uden at spørge kunderne.
Det ser vi i praksis
Når vi arbejder med kommunikationsstrategi for B2B-virksomheder, er budskaberne ofte bygget op omkring produktets egenskaber. Det er sjældnere, at de tager udgangspunkt i de situationer, hvor kunden får behovet.
Det giver en ny retning at spørge sælgerne, hvad der typisk var sket hos kunden, før de tog kontakt. Svarene er ofte en god start på en liste over category entry points.

Senest opdateret: 13. november 2026